• Internationalt medie har københavnsk politiker på fornem liste

    Source: BDK Borsnyt / 17 Nov 2023 00:29:51   America/New_York

    Godmorgen og velkommen til dagens nyhedsoverblik. Overblikket her til morgen runder blandt andet ny forskning, der viser hvorfor børn og unge også risikerer at dø af corona. Vi skal også forbi Københavns overborgmester, der optræder på en vild liste, hvor også Bill Gates og Billie Eilish indgår. God læselyst. Han kan ikke bruge sine arme, alligevel stopper kommunen nu døgnhjælpen Aarhus Kommune stopper den døgnhjælp, som Karsten Jühne har haft i 40 år. Trods muskelsvind kan han bevæge øjne, mund og tommelfingre, men har brug for hjælp til alt andet. Kommunen mener dog ikke længere, at hans behov er omfattende nok til hjælpen, skriver Politiken. Jühne har en verdensbedømt Borgerstyret Personlig Assistanceordning, men kommunen vil erstatte den med en ottegange-daglig hjemmehjælp. Jühne har klaget, og Muskelsvindfonden anser sagen som principiel. Kommunen påpeger, at Jühnes samarbejdsvanskeligheder er årsag til afgørelsen. Muskelsvindfonden frygter nu for BPA-ordningens fremtid. Læs hele artiklen på Politiken. Ny forskning. Derfor har disse børn og unge øget risiko for at dø af corona Godt og vel syv millioner mennesker har mistet livet til covid-19 siden pandemien brød ud. Langt de fleste slap med lidt hoste, hvor andre til gengæld blev ramt af voldsomme infektioner, som satte sig dybt i lungerne og endte med at koste dem livet. Nu viser ny forskning, at forklaringen skal findes i deres blod, og denne forskning kan på sigt være med til at redde liv. »Der er nogle børn, yngre, midaldrende og ellers raske mennesker, som har lige så høj risiko som en 80-årig for at få et alvorligt forløb,« siger professor og læge Trine Hyrup Mogensen fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Læs hele artiklen på Berlingske Nogle kalder det krigens mest lovende front lige nu. Andre kalder det Ukraines sidste chance Trods voldsom undertal og manglende støtte, har ukrainske soldater etableret brohoveder langs den russiskbesatte Dnepr-flod. »Hver gang du går ned til flodbredden, er det som et spil russisk roulette,« siger undersergent Jaroslav til The Wall Street Journal. Tropperne, der tidligere gennemførte overraskelsesangreb i små både, er nu på den østlige flodbred og står over for udfordringer som miner, snigskytter og flybomber. Og nu er tiden er afgørende for ukrainske marinesoldater, der ser det som deres sidste chance før total stagnation i krigen. Læs hele artiklen på Berlingske Københavnsk politiker på internationalt medies liste over de mest indflydelsesrige Som den eneste dansker blev den københavnske overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), torsdag offentliggjort på en helt særlig liste. Det er det amerikanske medie, TIME, der kårer de 100 mest indflydelsesrige ledere inden for klimahandling i verden. – Det er en glæde og et kæmpe skulderklap til det kæmpe arbejde med C40 (netværk af storbyer, der forpligter sig til at mindske drivhusgasser, red.) og den nye klimaplan, fortæller Sophie Hæstorp Andersen til TV 2 Kosmopol. Den eksklusive liste indeholder navne som Bill Gates, chefer fra Verdensbanken, Amazon og IKEA og Billie Eilish. Se hele listen på TIME Ny snusafgift står overfor store udfordringer – »Selvfølgelig virker aftalen ikke« Tirsdag landede en ny politisk aftale om alkohol og nikotin. Nu møder den 12 kroners ekstra afgift på en bøtte nikotinposer, der vil bringe prisen op på 72 kroner for de mest populære varianter, kritik fra flere partier i folketinget. – Selvfølgelig virker aftalen ikke. Det var vi jo sådan set også nogen, der påpegede allerede undervejs i forhandlingerne. Vi havde undersøgt det her og fundet ud af, at man jo sagtens kunne købe det andet sted, eksempelvis på nettet, siger Mette Thiesen, sundhedsordfører i Dansk Folkeparti til DR. For på nettet kan de snustrængende anskaffe sig netop disse produkter til halv pris. Læs hele artiklen på DR. Danmark skal nok komme til EM. Spørgsmålet er, om Hjulmand skal med Tror DBU på, at Kasper Hjulmand kan vende skuden, genvinde fordums styrke og få spillerne tilbage på det niveau, man vandt befolkningens hjerter med i 2021? Det spørgsmål stiller journalistisk chef på Berlingske, Michael Alsen i en kommentar, som optakt til aftenens kvalifikationskamp mod Slovenien i Parken. For selvom, at Danmark med alt sandsynlighed kvalificerer sig til sommerens EM-slutrunde, har deres præstationer været mildest talt undervældende siden VM-slutrunden blev skudt i gang for godt et år siden. Kampen mod Slovenien fløjtes i gang 20.45. https://www.berlingske.dk/samfund/internationalt-medie-har-koebenhavnsk-politiker-paa-fornem-liste
Share on,